ForsideAlkoholbehandling mmDagbehandlingJob & misbrugHR/PersonalechefLinksOm osKontakt
Hent brochure Feedback fra patienterne

Patienterne om Svanegården

”Mine rutiner var skredet totalt, da jeg kom, så det at jeg skulle deltage i de praktiske opgaver gjorde, at jeg følte mig tryg og godt beskyttet. Men det var også rart, at der var plads til bare at sætte sig i stuen med en kop kaffe.

Omgivelserne er meget smukke og fredelige, og fordi der er eneværelser, fik jeg ro til at tænke og følge min egen rytme. Og når jeg havde brug for noget, var personalet utroligt hjælpsomme, de havde en rigtig god energi.

Det betyder også meget, at man ikke behøver at forsvare sig moralsk, at ingen taler fordømmende til patienterne, og jeg synes det er vigtigt, at dem omkring mig er ædru alkoholikere.”

Erik, 41 år, pædagog


”Det er det fedeste, der er sket for mig - jeg har haft promille på siden jeg var 13.

Jeg blev modtaget godt af personalet, vi var meget hurtigt på bølgelængde. Der var kun tv en gang om ugen og ingen mobiltelefoner, og det var faktisk dejligt at have den fred og ro. I fem uger er det dig det drejer sig om – det var fantastisk.

Der var perfekte forhold med grønne omgivelser, og jeg gik mange ture derude. Man får nogle gode værktøjer med hjem, når opholdet er slut – og jeg ved, at jeg altid kan komme forbi og at jeg kan ringe midt om natten, hvis det er nødvendigt.”

Søren, 48 år, skraldemand


”De er super-professionelle, og man føler sig altid i gode hænder på Svanegården . Hvis der en dag er brug for noget specialviden, de ikke selv har, finder de hurtigt den rigtige person i deres netværk - i stedet for at satse på halve løsninger.

De ved hvad de gør, de forcerer ikke noget, og de behandler alle individuelt. Man bliver fx ikke sat til at lave de samme øvelser, men bliver i stedet præsenteret for dem, der passer til hver enkelt.

Stemningen er suveræn, og medarbejderne har et oprigtigt engagement – det oplever man også, når man bagefter har kontakt med Svanegården .”

Erling, 42 år, direktør

 

Alkoholbehandling - Privathospitalet Svanegården · Tovesvej 30 F · 4220 Korsør · (45) 5838 3802 · info@svanegaarden.dk